Beretning 2013/14

Foreningen Norden Lokalafdeling Korsør-Skælskør

 

 

Beretning. Generalforsamlingen i foreningen Norden 23.03.2014

 

Det har været et godt år med mange spændende aktiviteter, som åbenbart har medvirket til en særdeles pæn medlemsfremgang på 13 nye medlemmer, hvilket betyder at vi nu er 150 medlemmer i lokalforeningen.

 

Vi startede året med et kredsarrangement, søndag den 22.sept med en familiedag på Fugledegård ved Tissø, hvor vi i samarbejde med andre foreninger havde besøg af mellem 1oo og 200 gæster, som hyggede sig i de smukke omgivelser.

 

Mandag den 24.oktober havde vi et foredrag på Skælskør bibliotek, hvor Tom Christensen fra Andelslandsbyen Nyvang, fortalte om andelsbevægelsen i Danmark.

Om emnet var uinteressant for vore medlemmer, er uvist, men en kendsgerning er det, at der var forholdsvis få medlemmer tilstede.

Dette til trods, havde vi en rigtig hyggelig og udbytterig aften

 

Mandag den 11.november havde vi traditionen tro, Skumringsaften på begge vore biblioteker med emnet: Vinter i norden.

Det var hyggeligt og stemningsfuldt med et virkeligt godt program

Og særdeles velbesøgt!

 

Lørdag den 30.november havde vi som tidligere år vort julearrangement hvor Bente fra Korsør svømmehal havde fremtryllet nordiske juleretter og tidligere rektor og borgmester Jens Jørgensen causerede over julens traditioner.

Det var et vældig fint arrangement, men med kun 20 deltagere, hvilket får bestyrelsen til at overveje at holde en pause med et sådant arrangement i den nye sæson.

 

Søndag den 15.december deltog vi som gæster i Slagelse lokalafdelings arrangement: Danmark i al sin mangfoldighed.

Beate Fog-Larsen og Karen Margrethe Gammelby fortalte i ord og billeder om vort smukke land og hvor vi fik rørt stemmebåndene med nogle danske sange.

Vi var 16 medlemmer der deltog.

 

Søndag den 19.januar havde vi i Magasinbygningen i korsør vort arrangement: Fra vintermarked til vintermarked i Samernes land.

Vi fik et levende og smukt foredrag af Mette Rubin der viste billeder fra det smukke Lapland.

Der var en fantastisk tilslutning til arrangementet med mere end 70 deltagere.

 

I dag den 23.marts som er Nordens dag,har vi haft et foredrag om Norden som kolonimagt.

Som bekendt har der været både sol og skyggesider i Nordens historie, og på skyggesider er vort forhold til slaveriet, hvilket Erik Nielsen har fortalt om i bibliotekets udstillingssal.

Arrangementet er sket i samarbejde med Slagelse bibliotekernes klub.

 

Lørdag den 24.maj vil vi i samarbejde med Slagelse lokalforening tage på forårsudflugt til Møn, hvor der venter os nogle spændende oplevelser.

Turen er beskrevet i det udsendte program.

 

I forhold til vort program, vil jeg opfordre vore medlemmer til, at deltage lidt mere aktivt i vore arrangementer, af respekt til vor bestyrelse som lægger et stort arbejde i planlægningen!

 

Og under punktet. Forslag, vil der være rig lejlighed til, såfremt man syns det udbudte program fra bestyrelsen ikke er interessant nok, at fremkomme med forslag til nye arrangementer!

Ålandsrejsen 2013

 

18 deltagere deltog i medlemsrejsen til Åland fra vor lokalforening, der fik sig en rigtig god oplevelse af dette lille øsamfund der tæller 5.600 øer og holme, som har selvstyre i forhold til Finland.

 

Vi vil senere få del i de oplevelser som vore medlemmer, Irma og Erik Dohlmann har foreviget i ord og billeder efter vor generalforsamling.

 

Lokalforeningens hjemmeside:

 

Vores bestyrelse har igennem længere tid ønsket at få etableret en hjemmeside der i ord og billeder fortæller noget om vor forenings formål og arbejde.

Denne er nu blevet en kendsgerning og jeg vil i denne forbindelse benytte lejligheden, til at takke Jacob Egeriis for det store arbejde han har lagt i dette projekt.

Vi finder, at det vil være et nyttigt instrument, til at gøre reklame for foreningen om vor tilstedeværelse.

 

For at markere vores lokalforenings beliggenhed, har vi valgt at benytte domænenavnet: norden-storebaelt.dk

 

Venskabsbysamarbejdet:

 

Der har i det forløbne år sket dette, at venskabsbygruppen har kontaktet yderligere to byer (hvilke blev ledige, efter Holbæk-foreningens nedlæggelse) nemlig den Norske by Ås, som er beliggende ca. 20 km. udenfor Oslo samt den Finske by Paimio (som hører til den svensksprogede del af Finland) beliggende ganske nær Åbo. (Turku)

 

Det er nu blevet en kendsgerning, at vi har inviteret repræsentanter til Slagelse kommune fra førnævnte byer, samt fra Hässleholm, for at drøfte indholdet i et fremtidigt samarbejde.

 

 

Det kan måske lyde lidt for uoverskueligt, men vi forestiller os at etablere en venskabsbykæde, som på skift er vært for et arrangement

Der har til formål at styrke forholdet mellem de nordiske lande.

Mødet finder sted i dagene 9-11 maj, hvor vi udover drøftelserne, vil vise vore byer frem. Det bliver sikkert rigtigt spændende!

 

Medlemsrejsen 7-12 august til Oslo og Ås.

 

Vi vover pelsen igen! Og har et rejsetilbud til vore medlemmer!

I samarbejde med Hässleholm og Slagelse lokalafdeling arrangeres en medlemsrejse til Oslo og Ås, hvor vi udover at nyde naturen, vil hygge os lidt med vor nye venskabsbys medlemmer

 

 

Sjællandskredsen:

 

I det forløbne år har vi fået en ny Kredsformand Jørgen Andresen fra Odsherred han virker umiddelbart aktiv og er lydhør for nye ideer, for at skaffe nye medlemmer.

Dette mundede ud i vort forslag der førte til Familietræffet på Fugledegård, som tiltrak mange mennesker i alle aldersgrupper.

 

I kredsen har vi planer om at gentage ”Familiedagene” i det nye år og håber på mange spændende aktiviteter.

 

 

Landsforeningen:

 

Også i landsforeningen er der kommet ny formand, nemlig tidl. Minister og folketingsmedlem, Karen Ellemann.

Hun tegnet til at blive en ikke så ringe formand, og hvis hun formår at få sat lidt mere fut i Nordisk Råd, tegner det ganske lyst.

 

 

Foreningen har fået udarbejdet en Hjemmeside www nordeniskolen.org som henvender sig til skolerne og kan benyttes som redskab for eleverne til sprogindlæring, kendskab til de øvrige nordiske lande samt som et kontaktredskab mellem eleverne i norden.

Vi håber naturligvis på, når der er faldet ro over den nye skolereform, at skolerne vil få glæde af den.

 

Jeg vil slutte beretningen med at takke bestyrelsen for deres store arbejde til glæde og gavn for medlemmerne

Tak!