Beretning 2014/15

Foreningen Norden Lokalafdeling Korsør-Skælskør

 

Beretning for 2014/15

 

Indledningsvis vil jeg fortælle jer at:

der er to medlemmer der har forladt os fra vor bestyrelse, nemlig Hans Erik Tidemann der igennem en årrække har lagt et stort arbejde i vor forening, samt vores revisorsupleant, Jørgen Juul, der ikke er mere.

I den anledning vil jeg bede jer om at rejse jer og holde et øjebliks stilhed!

Æret være deres minde!

 

Og nu til beretningen!

Året i år er at betragte som en rund fødselsdag for vore to byer og vor forening.

Vore to lokalafdelinger blev stiftet i h.h.v. 3.nov. 1944 og den 29.april 1945

Altså er der tale om runde fødselsdage for begge, hvilket vi vil forsøge at markere på forskellig vis, såfremt der kan skaffes økonomi til det.

Og nu til året som er gået!

 

Lørdag den 23. august deltog vi i en ”Foreningsmesse” på Korsør Flådestation, hvor vi i samarbejde med lokalafdelingen i Slagelse, udstillede fotos samt en billedserie på TV. Omkring vort venskabsby-samarbejde.

Der var rimelig stor interesse omkring dette og vi fik uddelt vort foreningsmateriale Og fik en god snak med de besøgende!

 

Søndag den 21.september var der Familliedag på Fugledegård.

Vejret om formiddagen var surt og blæsende, hvilket vel nok fik mange til at overveje andre indendørs aktiviteter!

På trods af dette var der en del deltagere om eftermiddagen da vejret ændrede sig til det bedre!

I F.N. kredsbestyrelse agter man alligevel at arrangere et fælles-arrangement i 2015, hvor man vil sørge for en langt bedre offentlig dækning samt et mere strømlinet arrangement!

Tirsdag den 21. oktober: Fjeldvandring på Grønland.

Vi havde besøg af Else og Flemming Fejer Nielsen, som berettede om deres oplevelser og strabadser i.f.m. en vandringstur på 160 km. Over fjeldene i Grønland Det var meget spændende og ca. 35-40 overværede foredraget.

Mandag den 10.november var der traditionen tro, Skumringsaften.

I forbindelse med Nordisk Biblioteks uge var der for 17. gang højtlæsning over et fælles emne nemlig trolde på mere end 2000 steder i hele Norden og Baltikum. På Skælskør var der ca. 30 gæster og i Korsør var der 78 gæster.

Det er jo helt enkelt fantastisk, at man kan samle så mange til at høre en historie, hvilket er blevet nedfældet som en verdensrekord i højtlæsning!

 

Lørdag den 22.november havde vi planlagt vort julegæstebud!

Vi måtte erkende et alvorligt nederlag, da vi oplevede total mangel på medlemstilslutning til vort arrangement, hvilket vi naturligvis må beklage!

Vi er ikke helt klar over om det var tidspunktets skyld eller om det var prisen på arrangementet, men skuffede blev vi!

Det ville være vældig rart om vi kunne få nogle medlems-tilkendegivelser fra denne generalforsamling.

Søndag den 23.november: Foredrag ved Margot og Palle Maarbjerg om: Island.

Der var særdeles mange gæster, som i ord og billeder fik et billed af den fantastiske ø, Island.

Der var 10-12 gæster fra vor lokalafdeling!

Søndag den 11.januar: Danmarks besættelse i den nuværende Slg.kommune

Vi var som arrangører vældig spændte på, om der var nogen der trodsede stormene der blæste ind over landet for at deltage i vort arrangement, hvor vor lokale historiker, Carsten Egø Nielsen berettede og fremviste billeder fra vor kommune.

 

Vi havde opstillet stole og borde til omkring 40 personer og var stærkt i tvivl om, der i det hele taget ville dukke nogle få gæster op!

Imidlertid, blev vor tvivl gjort til skamme!

Det vrimlede ind med folk og vi endte optællingen ved 81, hvilket gav anledning til megen travlhed fra bestyrelsen m/fruer der måtte sørge dels, for flere stole og borde, samt en forøget kaffe brygning.

Jeg vil ved denne lejlighed takke alle for en stor indsats i denne forbindelse.

Efterfølgende må vi betegne vort arrangement som et ”Pletskud” da alle var enige om at det havde været en særdeles spændende eftermiddag

 

I dag vil vi udover vor generalforsamling høre et foredrag om Færøerne ved Helena Krunufjall, der er barnefødt deroppe, hvilket vi glæder os meget til !

 

Fremtidige arrangementer:

Som i kan se, har Slagelselokalafdeling Arrangeret en Forårstur til Hundested samt Frederiksborg slot den 9.maj. (Tilmeldingsfrist: 10.april)

Ligeledes vil vi forsøge at gennemføre en medlemsrejse til Kalmar og Øland i løbet af sommeren. Begge arrangementer er blevet udsendt til vore medlemmer i.f.m. indkaldelsen til denne generalforsamling. (Tilmelding 12.maj)

 

Fra 4- 6.september måned vil der blive afholdt et ”Venskabsbystævne” i Slagelse kommune, hvor alle tre købstæder vil blive involveret.

Vi venter besøg fra Norge Sverige og Finland. Der vil senere blive orienteret om muligheder for deltagelse i arrangementet i vort nye program!

I denne forbindelse, efterlyser vi medlemmer der kan være værter for vore gæster, hvilket kan ske ved at henvendelse til bestyrelsen.

 

Nordisk sommerlejr i Hillerød for 11-14 årige

 

Bestyrelsen har på vort sidste møde drøftet fremtiden!

Vi må erkende, at vi ikke er helt unge længere og for at sikre at foreningen skal kunne eksistere også i fremtiden, har vi et forslag om en udvidelse af bestyrelsen, der vil kunne bibringe fornyelse og nye ideer til gavn for medlemmerne.

Vi har erfaring for at man er tilbageholdende med at stille op til bestyrelsen, når der i forvejen er nogle som genopstiller, hvorfor vi mener at der skal åbnes op for en yderligere tilførsel af bestyrelsesmedlemmer

Vi håber at der er opbakning til dette og at der i den forbindelse melder sig nogle medlemmer der er villige til at bidrage ved aktivt at lade sig opstille til den kommende bestyrelse.

Jeg vil understrege, at vi ikke for nuværende er kørt trætte, men at vi vil være meget imødekomne overfor nye medlemmer til bestyrelsen der vil kunne være med til at fremtidssikre vor forenings beståen!

Jeg vil benytte lejligheden til at takke vores bestyrelsesmedlemmer for en god arbejdsindsats, og med disse ord, vil jeg afslutte denne beretning.!

Med disse ord vil jeg afslutte min beretning og håber på mange nye ideer fra vore medlemmer

 

Tak for ordet!.